Dom Perignon






Perfektion og tidløshed i hver årgang
Dom Pérignon er ikke blot champagne – det er en idé om perfektion.
Huset er opkaldt efter munken Pierre Pérignon, der i 1600-tallet revolutionerede vinfremstillingen og lagde grundstenen til den moderne champagne. Hans mål var klart: at skabe “den bedste vin i verden” – en vision, der stadig definerer huset den dag i dag.
Siden første udgivelse i 1921 har Dom Pérignon udelukkende produceret årgangschampagne, skabt kun i de år, hvor druerne lever op til husets kompromisløse krav. Hver cuvée er et unikt udtryk for ét høstår – resultatet af en minutiøs proces, hvor kraft, finesse og dybde forenes i perfekt balance.
Den lange modning i kældrene giver champagnerne deres signatur: kompleksitet, silkeblød tekstur og elegant mineralitet. Under ledelse af chef de cave Vincent Chaperon videreføres arven med en nærmest kunstnerisk tilgang til blending.
Dom Pérignon er symbolet på luksus og tidløshed – en champagne, hvor natur, historie og håndværk mødes i perfekt harmoni, årgang efter årgang.
Huset ejes af LVMH-gruppen. Det præcise antal producerede flasker per vintage offentliggøres ikke, men vurderes at ligge på over 5 millioner flasker, afhængigt af årgangens udbytte.
håndplukket sortiment

Derfor har vi valgt Dom Perignon
Dom Pérignon handler lige så meget om oplevelsen som om selve champagnen – og netop den oplevelse ønsker vi at formidle i ChampagneUniverset.
Den er verdenskendt og bredt tilgængelig, men trods sin udbredelse er der tale om en champagne af særdeles høj kvalitet, som kun frigives i exceptionelle år, hvor druerne er perfekte.
Dom Pérignon egner sig fremragende til mad, hvilket taler direkte ind i vores ambition om at lære flere danskere at nyde champagne som måltidsvin.
Brandet er ikonisk – og historierne om munken Dom Pérignon er oplagte at bringe ind i fortællingen om champagnens magi og arv.


