
Om os
I ChampagneUniverset kan du opleve champagne på dine egne præmisser. Gå på opdagelse i vores online boutique, kom tættere på gennem eksklusive smagninger og elegante events, eller bliv en del af universet gennem medlemskab og abonnement. Du kan også designe din egen Special Made-champagne, skabt i samarbejde med dig.
Hver oplevelse og hver flaske er tænkt som en mulighed for at skabe forbindelse – mellem familie og venner, kolleger og kunder. Det handler om kvalitet, nærvær og de øjeblikke, der binder os sammen.
Vi importerer direkte fra nøje udvalgte producenter i Champagneregionen – fra små vinbønder med håndlavede cuvéer til ikoniske huse som Krug, Dom Pérignon, Ruinart m.fl. Hver flaske fortæller sin egen historie og bærer aftryk af den filosofi, passion og dedikation, der skabte den. For os er champagne ikke blot et produkt, men et levende håndværk af den allerfineste kvalitet.

Et univers af viden og elegance
ChampagneUniverset er skabt af Kira Milan, bedre kendt som Madame Champagne. Kira er certificeret i champagnevin (2020) og har dedikeret sit professionelle liv til at udforske, dele og formidle champagnens verden med største elegance.
Med en sjælden kombination af faglig viden, kreativitet og æstetisk sans skaber hun et univers, hvor tradition, kvalitet og oplevelse smelter sammen. Her handler champagne om mere end luksus; det er mennesker, historier og øjeblikke, vi deler.
ChampagneUniverset er født af en passion for at gøre champagnens verden levende, lærerig og tilgængelig – et sted, hvor kulturarv, håndværk og nydelse mødes. Her finder du innovation, muligheder og ekspertise i et univers, hvor du er inviteret med.
Oplev mere med Champagneuniverset

Events

Smagninger

