Viden & FAKTA om Champagne

Det visuelle & underjordiske

Hvad er champagne?

Betegnelsen ’champagne’ bliver fejlagtigt brugt af mange til at beskrive en vin med bobler, dvs. mousserende vin, men det er blot 10% af alt mousserende vin, som er champagne.

Specifikt for Champagne ligger opfyldelsen af nogle helt særlige regelsæt til jord og druer (i marken), nogle nidkære processer under ’methode traditionelle’ og i vinkælderen.  Til gengæld, kan vinhuset benytte det bedst kendte varemærke i vinens verden, ’champagne’. 

Champagne skal lagre minimum 15 måneder i kælderen, og vinen skal være produceret i vindistriktet ‘Champagne’, Frankrig – altså, vi drikker champagne fra Champagne.

Boblerne i champagne kalder man for mousse. Det er almen kendt, at boblerne opfører sig forskelligt afhængig af glassets form.  Boblerne opstår ‘naturligt’ under gæringen fra sukkeret i vinen (enten fra druernes naturlige sukkerindhold eller ved at tilsætte sukker). I den lukkede flaske, forvandles det til kulsyre, altså bobler. Der udvikles et tryk på cirka 6 Bar i en flaske champagne, svarende til 3 gange trykket i et bildæk. 

DOsage i champagne

Det er et lovkrav at etiketten skal oplyse om champagnes dosage (sødmegrad). Dosage spiller en vigtig rolle som ‘the final touch’, og afrunder dermed den stil i champagnen, som huset ønsker at udtrykke. Dosage tilføres champagnen lige inden korkproppen sættes i (degorgering). I månederne op til, har kælder-mesteren (wine maker) eksperimenteret og fundet frem til netop den lille vin-blanding som tilføres. 

Vi drikker mest BRUT (tør) og EXTRA BRUT i Europa, og BRUT NATURE er ved at vinde frem. BRUT NATURE vil sige, at der ikke er tilsat ekstra sukker i dosagen, og derved kan champagnen  indeholde op til 3 g sukker per liter (fra naturens egen druesukker). En EXTRA BRUT-champagne indeholder mindre end 6 g per liter, og ved BRUT er grænsen 12 g. I champagnes tidlige dage drak de Royale gerne DOUX-champagne, med en dosage på over 50 g per liter.  Det er værd at nævne, at BRUT-champagne inderholder det samme antal kalorier (80) som hvidvin og rødvin (12% alc).

CHAMPAGNE-DRUERNE

Der er 7 slags druer, som er godkendt til champagneproduktion, men i praksis er det blot 3 af dem som benyttes. Kun Chardonnay og Pinot Noir druen kan benyttes i en klassificeret Grand Cru eller Premier Cru-champagne, hvis de er dyrket i en landsby med denne status. Den 3. drue, ‘Meunier’ benyttes også flittigt, da den tilfører en frugtig karakter.  

I denne sektion beskrives de enkelte druesorter individuelt.  

Chardonnay

Chardonney-druen er eftertragtet og efterspurgt. Den er elegant med en ren kompleksitet, og bringer masser af friskhed til vinen. Men den er følsom; stokken skyder tidligt på året og er derved i risiko for få frost i det tidlige forår. Den er champagnens cammelon – den udtrykker ofte sine omgivelser og teknikker mere end egen karakter, og den tager farve efter sine omgivelser; enten grøn og fin, eller gul og fed i andre dele af verdenen. Den byder på floral- og citrus noter. 
I champagneregionen dyrkes den primært i to områder; i Côte des Blancs, hvor jordbunden er yderst kalkholdig og tilfører høj syre og mineralitet, samt i Côtes de Sézanne, den sydlige og lidt varmere del af regionen, hvor jorden er lerholdig, og giver vinen flere eksotiske noter. Chardonnay-druens høje syreindhold, gør den egnet til champagne, der er tiltænkt lang tid i kælderen.

Pinot noir

Pinot Noir-druen er en blå drue, som tilfører champagnen fylde, struktur og krop. Den tilfører røde noter af bla. bær og svampe, og bidrager med holdbarhed. Den er egnet til lang lagring i kælder pga. dens struktur. Den dyrkes mest i områderne Côte des Bar og Montagne de Reims, og særligt i Bouzy. 
Denne drue har fylde og kompleksitet og egner sig særdeles godt til varme, fyldige madretter med kød, ost og masser af smag. En værdig erstatning til en lækker rødvin.  

Meunier

Meunier-druen (tildl. Pinot Meunier) er en blå drue, som tilfører champagnen frugtige noter. Tidligere var den ikke så eftertragtet, da den ikke egner sig til længere lagring i kælder, men en ny trend går i dens favour, og derfor ses druen nu i mange blends fra små- såvel som de helt store champagnehuse, nogle dyrker endda 100% Meunier-champagne med stor succes. Den dyrkes i stort omfang i vinområdet Valle de Marne. Den har ikke tidligere været dyrket i Grand Cru landsbyer.  Champagne med stort indhold af denne drue kan som regel pares med frugtige deserter, dog med hensyntagen til rette dosage. Den bruges flittigt i champagne-blends (som feks ‘Tradition’) og tilfører frugtnoter og smag. 

Blanc De Blancs

Betegnelsen ’Blanc de Blancs’ (Hvid af Hvide) angiver, at champagnen er produceret af hvid (blanc) druesaft, fra ‘hvide’ druer (de er dog grønne). Af de 3 gængse druer benyttet i champagneproduktion, er  Chardonnay den eneste ’hvide’, hvor både Pinot Noir og Meunier-druerne er mørke.
Af de i alt 7 godkende druer til champagnedyrkning, udgør de  resterende 4 druer under 0,5% af alt dyrkning i champagneregionen. En ’Blanc de Blancs’ champagne vil derfor oftest være produceret på 100% Chardonney. Vi har kun mødt ganske få producenter, som benytter de 4 øvrige. ’Pinot Blanc’ druen (den ‘hvide’ udgave af Pinot Noir druen) kan du finde her hos producenten Albin Martinot. Chardonnay-druen er vældig populær og eftertragtet grundet dens karakter og høje kvalitet, og byder typisk på en frisk og mineralsk champagne med florale og citrus noter, og cremet finish.  

Blanc De Noirs

Betegnelsen ’Blanc de Noirs’ (Hvid af Sorte) angiver, at champagnen er produceret af udelukkende blå druer, som er enten Pinot Noir eller Meunier – eller begge.  En Blanc de Noirs-champagne har fylde, krop og struktur med noter af røde bær og svampe og er den et blend med Meunier endvidere frisk frugt, stenfrugt og lign. En Blanc de Noirs-champagne er ideel til fyldige madretter, og til anledninger, hvor champagnen godt må give sit eget præg!

BIODYNAMISK CHAMPAGNE

Bio-dynamik betyder livskraft.

Biodynamisk jordbrug bygger på en holistisk forståelse af livskræfter i naturen og landbruget. Ved at dyrke efter de biodynamiske principper samarbejder man konkret med disse styrkende kræfter.

Man kan betragte en Biodynamisk fremstillingsmetode, som en ‘overbygning’ på en økologisk dyrket champagne. Vi kan overordnet opdele det i Næringsstoffer og Næringskræfter.


Økologisk dyrkning er det fysiske grundlag, og bygger på principperne, at skabe gode vilkår for jord og planter samt næringsstoffer, jordens frugtbarhed og hensyntagen til dyrenes velfærd. 

Biodynamisk dyrkning er en livsanskuelse og et universelt natursyn baseret på Rudolf Steiners videnskab, der betragter Jorden, som en del af et levende univers. Mennesket er en helhed af krop, livskraft, sjæl og ånd. Det kan, gennem et bevidst studie af naturens livskræfter, udvikle sundheden i landbruget til et højere niveau, end det ellers er muligt. Denne betragtning er ikke i modsætning til naturvidenskaben, men en udvidelse af dens forståelse af livet.

Biodynamisk jordbrug planlægges efter måne og stjernerne, da det er kendt at planeternes bevægelser og månens faser påvirker planternes vækst og husdyrenes og biernes adfærd og udvikling. Der er udført talrige forsøg inden for konstallationsforskningen – og at kræfterne fra planeterne og stjernebillederne virker, er der ikke tvivl om, men hvordan og hvormeget fortolkes mere individuelt af vores champagnedyrkere.

Deres natursyn bringer under alle omstændigheder alt det bedste frem i livet omkring de druer, vi elsker at nyde!