Champagne moët & chandon

Det største champagnehus

Champagnehuset Moët & Chandon blev grundlagt i 1743, og generation efter generation har de videregivet uovertruffen vinfremstillings-savoir-faire, i en innovativ og banebrydende ånd.

Claude Moët, husets grundlægger, definerede huset værdier og gjorde sin champagne til den mest efterspurgte i Europa. Men det var barnebarnet, Jean Remy Moët, med sit visionære sind, der gjorde Moët & Chandon til et stort internationalt champagnemærke, som forvandlede familiehuset til et verdensomspændende symbol på succes. I dag er huset eget af LVMH-gruppen, og champagne Moët & Chandon sælges i mere end 150 lande.

Huset besidder 1.190 hektar marker af kalkstensjord,  hvoraf 50% er klassificeret som Grand Cru og 25% Premier Cru, og udgør derved det største vingårdsområde i Champagne. Dette udgør dog blot 25% af produktionen og 75% af benyttede druer købes af vinbønder fra Champagne.

Moët & Chandosn kældre, er de mest omfattende i regionen. De strækker sig over 28 kilometer og danner en underjordisk labyrint, hvor vinen forvandles under optimale fugtigheds- og temperaturforhold.

Husets signatur-cuvée er Moët Impérial. Denne Champagne er udført på en blanding af over 200 crus, et blend af alle tre druer: Pinot Noir, Meunier og Chardonnay.

98% af champagnenproduktion produceres som Non-vintage, og blot 2% af champagnen udvælges til produktion af Vintage champagne.

Huset var de første til at benytte ståltanke til produktionen. I dag produceres alt NV-champagne på ståltanke, hvor der benyttes op til 40% reservevin. 

Med innovative nye tendenser inden for aftapning, til opfindsomhed af nye fejringsmåder, fortsætter Moët & Chandon med at tilføre ny champagnemagi til resten af verden.