POL ROGER
Høj Konsistens & Kvalitet
Pol Roger grundlagde sit champagnehus i 1849 i Epernay, Champagne – “den dejligste adresse i verden”, erklærede Sir Winston Churchill hundrede år senere….
Allerede i 1855 begyndte Pol at favorisere produktionen af brut (tør) champagne. Han vidste, at det var den type champagne, som englænderne foretrak. I 1899, da Pol Roger døde, havde champagnemærket opnået stor anerkendelse. Men, den 23. Februar 1900 indtraf en stor katastrofe; dele af kældrene og bygningerne kollapsede, og 1,5 million flasker gik tabt. Ved senere udgravninger kunne flere flasker dog redes, så tabet kunne nedbringes til en halv million flasker.
I 1955, kunne en generel forbedring af salget mærkes. Udvalget af vine blev udvidet, og det satte yderligere skub i udviklingen af Pol Rogers berømmelse. Sir Winston Churchill satte sit præg på efterkrigstiden og den britiske statsmand var en urokkelig kunde af firmaet. Han udtalte: “I cannot live without champagne. In Victory I deserve it, in defeat I need it”. Han drak 2 flasker champagne om dagen. Den berømte Cuvée Winston Churchill blev skabt i 1975 og lanceret på Blenheim Palace.
I 1998 var USA blevet det største eksportmarked.
Firmaet drives i dag som familiehus af 5. generation. Ud over deres 92 hektar, stræber huset efter at indkøbe kun de bedste druer fra andre vinbønder, for at opretholde sit nuværende niveau af kvalitet, konsistens og ekspertise.